|
|
|
|
Alt, hvad du behøver at vide om hår |
Hår er lavet af keratin. Det er et særligt protein, som også er grundmaterialet til vores negle, og som findes i huden som en slags beskyttelsesmateriale. Hvert hår har tre forskellige lag; det yderste lag hedder cortex, og det inderste er medulla.
Det yderste lag er tyndt og farveløst og beskytter det tykkere cortex, som indeholder melanin. Vores hårfarve afhænger af, hvilken type melanin vi har. Der findes to slags melanin. Eumelanin giver brunt og sort hår; pheomelanin gør, at håret ser rødt ud. Hvis man har meget små mængder melanin, får man lyst hår. Det lyse hårs nuance afhænger af, hvilken type melanin man har. Gråt hår er et resultat af melaninmangel. Det er oftest aldersrelateret, men kan også forårsages af stress eller sygdom. |
|
| | |
|
|
Hårets opbygning |
Det inderste lag, som hedder medulla, reflekterer lyset og giver håret forskellige nuancer, afhængigt af hvordan lyset ændrer sig, f.eks. i sol og skygge. Om håret er glat eller krøllet afhænger af, hvilken slags cortex håret har. Hvis hårets diameter ser rund ud, bliver håret glat; hvis cortex har en oval form, bliver håret krøllet.
Hårets tykkelse og længde afhænger af, hvilken hårtype du har. Vellushår er fint - "babyhår". Det er meget fint og farveløst og ofte svært at se.
Mørkere, mere synligt hår kaldes terminalhår. Terminalhår er det hår, vi tænker på, når vi taler om håret. Om håret bliver fint vellushår eller tykt mørkt hår, afhænger helt af hårsækken, der producerer håret. Ved hårtab erstattes det tykke terminalhår ofte med tyndt vellushår. Det er resultatet af en fysisk skade på hårsækken, som derfor ikke kan producere terminalhår.
Hver dag falder ca. 50-100 hår ud som følge af naturlig hårvækst. Det er et normalt hårtab, som du ser hver dag i brusebadet, eller når du reder håret. I sunde hårsække erstattes dette hår hurtigt med nyt hår.
Der er en række faktorer, som påvirker den normale hårvækst og kan forårsage midlertidigt eller permanent hårtab, f.eks. bestemte former for medicin, strålebehandling, kemoterapi, udsættelse for visse kemikalier, hormonelle faktorer, ernæringsforhold, sygdom i skjoldbruskkirtlen, visse hudsygdomme og stress.
Mennesker har i gennemsnit 5 millioner hårstrå, hvoraf ca. 100.000-150.000 sidder på hovedet. Blonde mennesker har flere hårstrå, ca. 140.000; folk med brunt hår har ca. 105.000 hårstrå, og dem med rødt hår har ca. 90.000.
Håret vokser i cykler, som består af tre faser: anagen, katagen og telogen.
Anagen vækstfase
Denne vækstperiode tager to til otte år. I den anagene fase deles cellerne i roden hurtigt og producerer hårets ydre, som bliver keratiniseret. Samtidig gror hårsækken ind i hudens dybere lag (dermis) for at hente næring. Mennesker, der har en lang anagen vækstfase, kan få meget langt hår, mens dem med en kortere anagen fase aldrig kan få rigtig langt hår. Håret vokser ca. 1,25 cm om måneden, hvad der betyder, at uklippet hår kan blive 30-120 cm langt.
Katagen vækstfase
Efter en anagen vækstfase følger en katagen fase på to til fire uger. Det er her, håret fornyes. Roden nedbrydes, og håret holder op med at vokse, men falder ikke ud. Under en katagen fase skrumper hårsækken ind til ca. en sjettedel af sin normale størrelse. Den dybeste del bliver ødelagt, roden mister sin blodforsyning, og håret skubbes op.
Telogen hvilefase
Derefter går hårsækken ind i en telogen fase, en hvilefase, i to til fire måneder. I denne periode vokser håret stadig ikke, men forbliver i kontakt med hårsækken, mens roden stadig hviler. Cirka 10-15 % af alle hårstrå er altid i en telogen tilstand, uanset hvilken fase håret befinder sig i.
Efter telogenfasen er cyklen afsluttet, og håret vender tilbage til en anagen fase. I denne periode dannes en ny hårskal, og det gamle hår skubbes ud og falder af. |
|
|
