Hårtransplantation

Naturligt og permanent hår med den nyeste metode inden for hårtransplantation
Både mænd og kvinder bekymrer sig om deres hår. Det ændrer farve, bliver tyndt eller forsvinder. Den almindeligste type hårtab er Androgen alopecia, såkaldt mandlig skaldethed. Men dette rammer både mænd og kvinder. Også andre områder med hårvækst som skæg, øjenbryn og intimområdet kan af forskellige årsager påvirkes af hårtab.
 
Vi anvender såkaldt mini-mikrografting. Det er det nyeste inden for hårtransplantationer. Metoden går ud på, at man flytter patientens eget hår fra baghovedet til det skaldede område. Man får således permanent naturligt og voksende hår på et tidligere skaldet område. Desuden dannes der en naturlig hårgrænse. Vi bruger to forskellige metoder: FUT-metoden, som indebærer, at man tager et smalt hudstykke fra baghovedet, og FUE-metoden, som indebærer, at man barberer et område på samme sted.

Hvad sker der inden en hårtransplantation?

Det første konsultationsbesøg er vigtigt. Vores personale fra hårtransplantationsteamet diskuterer dine forventninger med dig, vi undersøger din hårkvalitet og dit almene helbred og fotograferer dit hoved fra forskellige vinkler.
Vi giver dig detaljeret information om, hvad det vil koste, og hvor lang ventetid der er. Du skal også udfylde et spørgeskema om din helbredstilstand, eventuelle tidligere sygdomme og operationer. Dette første besøg er altid gratis.
 
Hvis du vælger at gå videre, reserverer vi en tid til behandling. Det er godt, hvis du forbereder dig inden operationen ved at holde dig i form og finder ud af så meget som muligt om, hvad der skal ske før, under og efter operationen. Vi står altid til rådighed og svarer gerne på dine spørgsmål.
 
Den bedste måde at forberede sig på inden operationen er at holde sig i god form og finde ud af så meget som muligt om, hvad der skal ske før, under og efter operationen.

Hvordan foregår en hårtransplantation?

Om morgenen når du ankommer til Akademikliniken, tegner vi hårgrænsen og taler igennem, hvordan transplantaterne skal fordeles. Derefter må du sætte dig i en behagelig operationsstol. Vi rengør hovedet og giver dig beroligende medicin. Selve hårtransplantationen udføres under beroligende bedøvelse og lokalbedøvelse. Vi taper håret på baghovedet op og klipper håret i det område, som vi har planlagt at transplantere.
 
Ved den såkaldte FUT-metode lokalbedøver vi området og tager en smal hudstrimmel med hår fra baghovedet. Såret syes sammen med det samme, og vores operationsteam fortsætter med at dele hudstrimlen op under mikroskop til små transplantater med 1-4 hårstrå.
Derefter fortsætter kirurgen med at lægge lokalbedøvelse rundt om stedet, hvor transplantationen skal udføres. Du ligger behageligt under hele operationen og får beroligende midler, når det er nødvendigt. Vi sætter mini-mikrotransplantatet fast med det samme, efter at der er lavet et lille hul i hovedbunden til transplantatet. Ved små og mellemstore hårtransplantationer behøver du ingen forbinding, medmindre du gerne vil have det.
 
                                                                                   
Ved FUE-metoden barberer vi et område på baghovedet. Derefter fjernes hårsækkene en efter en med et særligt instrument og inspiceres under mikroskop.
 
Både FUT- og FUE-metoden er tidskrævende og kræver stor nøjagtighed. Når det sidste transplantat er på plads, renses hovedet grundigt, inden vi foretager eventuelle smårettelser.

Hvad sker der efter en hårtransplantation?

Du kan tage hjem samme dag, som du er blevet opereret, men der er mulighed for at overnatte. Efter nogle dage kan du vaske håret igen, enten derhjemme eller, hvis du er nervøs ved det, kan vi hjælpe dig på klinikken. Hvis du har fået lavet en lille hårtransplantation, kan du gå på arbejde igen allerede dagen efter operationen.
                                                                                       
Derimod kan man få en større hævelse over panden og øjenlågene, når man har fået en større hårtransplantation, og så kan det være rart at blive hjemme nogle dage.
Hvis du har et fysisk tungt arbejde, bør du regne med at være sygemeldt i ca. en uge. Det er almindeligt med små sårskorper på issen efter operationen. De går væk af sig selv inden for et par uger.
 
Efter hårtransplantationen går det transplanterede hår ind i en hvilefase og kan løsne sig. Dette sker som regel inden for de første to måneder. Fire måneder senere plejer håret at begynde at vokse ud igen, og inden for seks måneder kan du se slutresultatet.
 
Eftersom helingsprocessen er individuel, er det vigtigt, at du lytter til kroppens signaler og tilpasser dig efter dem. I de første tre uger anbefaler vi, at du venter med træning og tunge løft, og i stedet holder dig i gang med rolige gåture. Først efter tre måneder kan du bevæge dig helt uden begrænsninger. Undgå også at få sol på arrene.
 
Når du tager hjem efter en operation, får du et kontrolbesøgskort med telefonnummer til klinikken samt til den kirurg, som har udført operationen, så du kan komme i kontakt med os døgnet rundt.

Hvad koster det?

Prisen for en behandling afhænger af en række faktorer, herunder indgrebets omfang, og af om du skal have foretaget et kombinationsindgreb. Du kan læse mere om priser for forskellige operationer og behandlinger under hver klinik.
 
Se priser for hårtransplantationplastik>

INDHOLDSFORTEGNELSE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

3D-simulering
Akne
Akne-ar
Alderspletter
Allergan Academy
Ansigtslammelse
Ansigtsløftning
Arbejde hos os
Arkorrektion
Bestil konsultationstid
Blodsprængninger
Blodsprængninger ansigt
Blodsprængninger ben
Botox
Brilliant Smile
Brystforstørrelse
Brystløft
Brystreduktion


 


 

BTS-symposium
Cellulite

Efter operation/behandling
Efter vægttab
Fedtsugning
Fedtsugning hage
Fedtsugning kirurgi
Fellowship
Fillers
Fjernelse af tatovering
Forskning og videnskab
Før- og efterbilleder
Før operation/behandling
Gynækomasti
Hjemmeblegning tænder
Hudpleje
Hudforandringer
Hudforyngelse

 

 



 

Hudplejeprodukter
Hårfjerning
Hårtab
Hårtransplantation
Indadvendte brystvorter
Intim
Juvedérm
Kontakt
London
LPG massage
Læbekirurgi
Læber
Macrolane
Macrolane Academy
Malmø
Maveplastik
Medicinsk tatovering

 

Mellemansigtsløft
Modermærker
Narkose
Nyheder
Næseplastik
Ofte stillede spørgsmål
Om os
Overarmsplastik
Pandeløft
Peeling
Peeling med laser
Peeling uden laser
Penisforstørrelse
Penisfortykkelse
Pigmentforandringer
Presse
 

 

Pris
Rekonstruktiv kirurgi
Restylane
Restylane læber
Rosacea
Rynker og fine linjer
Skamlæbeoperation
Skedeforsnævring
AK Softlift
Solskadet hud
Stockholm
Sved
Sådan foregår det
Tandblegning
Tatoveringer
Trygt og sikkert
Uddannelse af kirurger
 

 

Uddannelser
Udstående ører
Under operation/behandling
Velashape 2
Vores ekspertise
Vores klinikker
Vores personale
Vævsfiller
Webshop
Øjenløft
Åreknuder