Cookies: Akademikliniken gemmer nogle data til at give dig en bedre oplevelse. Ved at bruge Akademikliniken tjenester, accepterer du dette.

Vi er nået langt med moderne kirurgi for ansigtslammelse.

Ansigtslammelse eller facialisparese indebærer, at muskelaktiviteten i den ene eller begge dele af ansigtet mangler eller er nedsat. Lammelsen er oftest ensidig og rammer den såkaldt mimiske muskulatur. Mange patienter er ramt af ansigtslammelse efter en ulykke eller operation, f.eks. når der er fjernet en tumor i spytkirtlen eller i hovedet. Den kan også opstå ved forskellige virusinfektioner som borrelia, her forsvinder lammelsen som regel efter et stykke tid, men cirka 15 % af de, som rammes, får blivende gener.
 
Når man rammes af facialisparese, holder musklerne i ansigtet op med at fungere, hvad der fører til, at mundvige og øjenbryn hænger. Patienten kan heller ikke sove ordentligt. Det kan også handle om en partiel lammelse, som resulterer i, at musklerne svækkes eller stivner.
 
En anden tilstand er en skade, som delvist er læget, men som udsender forkerte signaler til musklerne, hvad der f.eks. kan indebære, at øjet lukkes, når man forsøger at grine.

1614_bd152c41

1670_6a0a6891

Hvad sker der inden en operation eller behandling ved ansigtslammelse?

Første gang du besøger os, mødes du med en erfaren informationssygeplejerske, som vil lytte til dine ønsker, gennemgår operationen og svarer på dine spørgsmål.
     
Du vil blandt andet få information om, hvilke områder der vil blive forbedret med et indgreb, hvad det vil koste, og hvor lang ventetid der er. Du skal også udfylde et spørgeskema om din helbredstilstand, eventuelle tidligere sygdomme og operationer. Vi snakker desuden om dine forventninger.
 
Hvis du vælger at gå videre, reserverer vi en tid til konsultation hos en af vores plastikkirurger samt operationstid. Det er godt, hvis du forbereder dig inden operationen ved at holde dig i form og finder ud af så meget som muligt om, hvad der skal ske før, under og efter behandlingen. Vi står altid til rådighed og svarer gerne på dine spørgsmål.

Hvordan foregår operationen/behandlingen?

På Akademikliniken er vi kommet meget langt med moderne kirurgi for ansigtslammelse. I dag kan vi reparere selve nerve- og muskelskaden og således mange gange genoprette en stor del af muskelkontrollen.
 
Jo længere tid lammelsen varer ved, jo mere udtalte bliver muskelskaderne. For så at kunne genskabe funktionen er vi nødt til at transplantere muskulatur til ansigtet. Ved en operation gør vi vores yderste for at optimere både udseende og funktion.
 
Det store problem ved ansigtslammelse er, at muskler, som har mistet deres bevægelighed, med tiden langsomt forvandles til bindevæv og svinder hen. Derfor er det utrolig vigtigt at behandle disse patienter på et tidligt stadium. Denne type indgreb skal udføres af en kvalificeret kirurg, som har mange års erfaring i rekonstruktiv kirurgi.
 
Hvis der af en eller anden grund ikke findes nogen mulighed for at nå den beskadigede del af nerven, f.eks. hvis skaden sidder inden i hovedet, kan man låne nerveimpulser fra de yderste forgreninger fra raske nerver på den anden ansigtshalvdel. Så flytter man nerveimpulser fra den raske del til den lammede side af ansigtet via nervetransplantat. Man kan så anvende "uvigtige" nerver fra bagsiden af underbenet.
 
Nerveimplantatet fastgøres på de yderste dele af nerven på den raske side af ansigtet og trækkes gennem en tunnel under huden til den lammede side. Efter dette indgreb skal nerverne vokse over til den lammede side af ansigtet. Dette tager ca. 6-12 måneder. Hvis man venter for længe inden en operation, kan musklerne blive beskadiget permanent. Så er man nødt til også at udføre en muskeltransplantation.
 
Facialisparese (ansigtslammelse) kan med stort succes behandles med et muskelafslappende præparat.

I dag kan vi også med stort held behandle visse patienter, som er ramt af facialisparese, med muskelafslappende midler. Når en nerve vokser ud igen, forgrener den sig videre, disse forgreninger fører ud til øjenbryn, øje, hage, læber og hals. Nogle gange kan denne forgrening gå galt, og det kan resultere i, at nerverne bevæger sig hen til en forkert slutdestination. Dette kan føre til, at øjnene lukker, når man smiler. Disse abnorme bevægelser kalder man en synkinetisk funktion. I dag bruger man med stort held muskelafslappende midler ved både hyperaktivitet og synkinese i ansigtsmuskulaturen. 

Desuden kan vi bruge injektionsbehandlinger til forsigtigt at reducere muskelkraften i den raske side og på den måde afbalancere ansigtet. Denne type behandling kræver stor erfaring og udføres af Akademiklinikens læger, der har specialiseret sig i denne lidelse.
 
Sommetider kan det muskelafslappende middel også kombineres med neuromuskulær genoptræning som forsøg på at holde de forbedrede bevægelsesmønstre ved lige, også når virkningen er taget af. Gentagen behandling kan undertiden føre til, at hjernen omstiller sig. Det betyder, at man til sidst kan høre op med injektionsbehandlingerne.
 
Effekten af injektionsbehandlingerne bliver tydelig cirka 12-18 timer efter injektionen; den maksimale effekt kan ses i slutningen af den første uge. Eftersom effekten af behandlingen er midlertidig, skal behandlingen gentages med ca. 3-6 måneders mellemrum.
 
Injektionsbehandlinger med muskelafslappende middel, er et af de sikreste lægemidler, der findes, forudsat at det gives af en person, som har stor erfaring i denne metode. Bivirkningerne er meget sjældne og går over. I dag kan alle og enhver udføre injektionsbehandlinger. På Akademikliniken har vi læger, som har været blandt de første i Sverige til at give injektionsbehandlinger. For at du kan føle dig tryg, synes vi, at det er vigtigt, at alle behandlinger udføres af erfarne specialister.

   1675_bd152c41

1672_6a0a6891

Hvad sker der efter operationen?

Eftersom helingsprocessen er individuel, er det vigtigt, at du lytter til kroppens signaler og indretter dig efter dem.
 
I den første tid anbefaler vi, at du undgår træning og andre fysiske aktiviteter og holder dig i gang med rolige gåture.
Når du tager hjem efter en operation, får du et kontrolbesøgskort med telefonnummer til klinikken samt til den kirurg, som har udført operationen, så du kan komme i kontakt med os døgnet rundt.

Før- og efterbilleder på ansigtslammelse

ansiktsförlamning

Klik på billederne for at se mere før- og efterbilleder

Efterbehandling og kombinationsindgreb

Det er normalt, at man får udført forskellige kombinationsindgreb. Om du kan få lavet kombinationsindgreb, og i så fald i hvilken form, snakker du igennem med din kirurg inden operationen.

Hvad koster det?

Prisen for en behandling afhænger af en række faktorer, herunder omfanget af indgrebet, og af om du skal have foretaget et kombinationsindgreb. Du kan læse mere om priser for de forskellige operationer og behandlinger under hver klinik.

Hvad siger de patienter, som har fået lavet operationen?

1770_dda7fc4c

Navn: Jannice, 30 år
Indgreb: Ansigtslammelse

Jannice er 30 år og blev ramt af sin første ansigtslammelse, da hun var syv år gammel. Fem år senere blev hun ramt af en mere. Lammelsen har medført, at hendes ansigt er asymmetrisk, og at hendes smil er skævt. Hun møder læge Per Hedén, som behandler hende med muskelafslappende middel. Jannice oplever, at hun var én person inden ansigtslammelsen og en anden person bagefter. For hvert år der er gået, har hun oplevet, at det er blevet værre. Hun har udviklet en social fobi, men hendes drøm er at kunne mødes med sine venner og være sig selv igen.
 
- Kære Per
 
Hvor skal jeg begynde? Hvordan takker man én, som har forandret ens liv totalt?
For det er netop, hvad du har gjort, Per, og det vil jeg være dig taknemmelig for, så længe jeg lever!
 
Takket være dig kan jeg igen smile, noget som jeg ikke har gjort, siden jeg var en lille pige. Min familie blev helt paf, de har ikke set mig smile til dem, siden jeg var barn!
Det er bare så vidunderlig en fornemmelse, at det ikke kan beskrives med ord.
 
Jeg føler mig pæn og normal for første gang i næsten 20 år! Og det er takket være dig, Per!
 
Så nu prøver jeg at "lære" mig selv at smile. Det er helt nyt for mig, og jeg må virkelig øve mig på det. Min hjerne har ikke rigtigt registreret, at mit ansigt er blevet normalt igen. Og jeg tager mig stadigvæk mig selv i at prøve at gemme mit ansigt, når jeg smiler.
 
Men så husker jeg, at jeg ikke længere har noget at skamme mig over og bryder ud i et stort smil, og glæden breder sig til hele kroppen – jeg føler mig bare så utrolig heldig!
 
Og jeg er enorm taknemmelig for, at jeg har fået denne chance.
 
Du har givet mig mit liv tilbage, og jeg vil aldrig glemme, hvad du har gjort for mig! Tusind tak for alt, du har gjort mig så glad!
 
Stoort kram!

/ Jannice Schäring

1772_dda7fc4c

Navn: Tobias, 39 år
Indgreb: Ansigtslammelse

Ved en kræftoperation i øret fik Tobias en skade, som resulterede i, at han blev helt lammet i venstre side af ansigtet. Siden da har han styret blink og smil med hjælp af sin tunge. Tobias mødes nu med læge Per Hedén for forhåbentlig at få bugt med problemet.

- Min drøm er at få en god muskelfunktion. Så mit et ansigt får et naturligere udtryk. Jeg vil kunne smile naturligt og kunne udtrykke mine følelser bedre. Mit øje vil også komme til at fungere bedre, så jeg kan lukke det, siger Tobias.
 
Per Hedén tog et stykke af rygmusklen og dens blodkar og koblede det til blodkarrene i ansigtet for at få blodcirkulation i musklen. Han koblede også nerver til de ydre ansigtsnerver i den raske side af ansigtet. Nerverne vokser derefter langsomt over til den lammede side af ansigtet (en nerve vokser cirka som et hårstrå, nemlig 1 mm om dagen).
 
Per Hedén er meget tilfreds med resultatet.
 
- Han har nu en velfungerende muskel og er glad og tilfreds. Allerede tidligt så vi en god muskelfunktion. Efter operationen arbejdede vi på at finde et afbalanceret smil, idet vi gjorde de overaktive muskler i den ene side svagere i sammenligning med musklerne i den anden side.

1773_dda7fc4c

Navn: Eva, 66 år
Indgreb: Ansigtslammelse

I forbindelse med en operation, hvor Eva fik fjernet en hjernesvulst, blev hun ramt af en ansigtslammelse.
 
Per har i løbet af de sidste to år opereret Eva tre gange og synes, at det er rart nu at være kommet til afslutningen af denne proces. Tidligere har han taget nerver fra Evas ben og flyttet dem til hendes ansigt. Denne gang skal han finjustere hendes mimik.
 
- Per begyndte med at sige til mig, at biologisk alder ikke betyder noget, og det glædede mig. Jeg lever livet i fulde drag og regner med at blive ved med at gøre det, så længe jeg kan, siger Eva.
 
- Rekonstruktiv kirurgi fungerer ikke godt uden kompetencer inden for kosmetisk kirurgi og vice versa. Man skal have viden og erfaring inden for begge områder, siger Per Hedén.
 
- Jeg kunne se forskellen med det samme, da jeg så mig selv i spejlet. Det føles dejligt. Per har gjort, at jeg nu kan vise følelser, det er bare vidunderligt! Det overgår alle mine forventninger.

Kontakt

Webbshop