Almindelige
Hos Akademikliniken har vi en informationstjeneste til dig, der vil vide mere om vores forskellige operationer og behandlinger. Vores patientvejleder Lotta Nilsson Möller vil hjælpe, hvis du har spørgsmål, og du kan få information om fx. en forestående operation eller behandling.
Rådgivning hos patientvejlederen er altid gratis, og du er velkommen til at tage kontakt med Lotta på telefon + 46 40-53 03 41 eller via e-mail: lotta.moller@ak.se.
Nedenunder finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.
Hvordan foregår en konsultation?
Ved en konsultation hos Akademikliniken møder du først en patientkoordinator (specialuddannet sygeplejerske), derefter en af klinikkens plastikkirurger. På denne måde får du som patient mest mulig information.
Ved besøget afgør lægen, om det er muligt at gennemføre det indgreb, som du ønsker, og du får en fornemmelse af prisen. Man gennemgår også eventuelle komplikationer, som kan opstå, narkosemetode/bedøvelsesform samt eventuel konvalescens efter indgrebet, og hvordan du skal forholde dig efter operationen, når du kommer hjem. Din generelle sundhed, eventuelle mediciner osv. gennemgås, og alt efter behov involveres klinikkens narkoselæge.
Det er altid godt at medbringe en checkliste, således at alle spørgsmål bliver besvaret og du kan føle dig så tryg og velinformeret som muligt.
Ved ansigtskirurgi anvendes ofte computersimulering. Dette er først og fremmest ment som et diskussionsobjekt mellem læge og patient, for at se, at man har samme målsætning med et indgreb. Det er altså ingen garanti for et præcist resultat.
En læge har altid ret til at sige nej til en operation, hvis lægen mener, at det gavner patienten for lidt og når det er forbundet med ubehag og omkostninger, eller hvis patienten har urealistiske forventninger.
Hvor lang er ventetiden til en operation?
− I gennemsnit ligger ventetiden på cirka to til tre måneder med konsultation og operation, lidt afhængig af indgrebets karakter.
Hvem er den bedste læge?
− Alle vores plastikkirurger er specialister med grundig uddannelse og erfaring inden for kosmetisk kirurgi. Det kan dog være sådan, at en kirurg har koncentreret sig om et speciale inden for et område. Hvis du booker en tid via vores reception henviser de dig til den rette læge afhængig af det specifikke indgreb. Du er også velkommen til at kontakte patientvejlederen.
Gør operationen ondt?
− Nej. Alle narkoser og bedøvelsesformer er individuelt tilpasset efter patientens behov i fællesskab med klinikkens narkoselæger. Efter operationen får du instruktioner om eventuel smertelindring.
Kan jeg blive opereret selv om jeg ikke er myndig?
− Du skal i så fald have en værge med til konsultationen og værgens godkendelse af operationen.
Kan man være for gammel til en operation hos jer?
− Alderen er af mindre betydning. Det er dit helbred, som er afgørende.
Får jeg tilsendt en recept på smertestillende medicin før operationen?
− Nej, du er her på grund af dit indgreb. Når du skal hjem igen får du smertestillende medicin til det første døgn og eventuel en recept på medicin til en vis periode.
Skal jeg tage penicillin efter operationen?
− Ikke nødvendigvis. Ved operationen gives antibiotika. Hvis man behøver yderligere, får man dette med hjem via en recept.
Kan jeg sygemelde mig efter min operation eller skal jeg tage ferie?
− Du har ret til at sygemelde dig, dog afhængig af, hvilket indgreb som udføres. Tal med konsultationssygeplejersken under konsultationen eller lægen, når du er her i forbindelse med din operation.
Kan jeg afbetale mine operationsomkostninger hos jer?
− Nej, operationen skal være betalt to uger før dens udførelse.
Er du interesseret i en afbetalingsordning, har vi et samarbejde med finansieringsfirmaet Human Finans. Som patient ansøger du selv om kredit. Det kan gøres via internettet: www.humanfinans.se eller på telefon +46 8-560 201 15.
Du får direkte svar på din ansøgning.
Hvilken klinik skal jeg vælge, når jeg har bestemt mig for et indgreb?
− Du kan sammenligne og læse om klinikkerne på internettet. Undersøg hvad som indgår i dine operationsomkostninger. Hold dig til de store seriøse klinikker, hvor der findes en tryg backup efter dit indgreb.
Kan proteserne gå i stykker ved en brystforstørrelse?
− Nej, nutidens proteser kan ikke gå i stykker eller revne såfremt man ikke kommer ud for en ulykke eller påvirkes direkte på brystet. De har livslang holdbarhed og behøver ikke at blive udskiftet. Læs mere om brystforstørrelse.
Hvad er en kapselforsikring?
− Efter en brystforstørrende operation kan man blive udsat for kapseldannelse, hvilken kræver en ny operation. Som patient har du derfor mulighed for at forsikre dig mod omkostningerne ved en sådan operation. Forsikringen dækker da samtlige omkostninger (både operationsomkostninger og narkose).
Forsikringen gælder kun for de implantater, som blev implanteret ved den oprindelige operation hos Akademikliniken. Forsikringen koster 3000 kroner og er gyldig i 5 år. Den kan tegnes senest på operationsdagen.
Hvis jeg har en kapselforsikring, så kan jeg ikke få kapseldannelse, vel?
− Jo, det kan du. Det som du forsikrer dig imod er omkostninger ved en eventuel kapseloperation. Forsikringen gælder én gang i forbindelse med den oprindelige operation og er gyldig i 5 år. Dette er under forudsætning af, at du ikke allerede er opereret og har brystproteser, når du henvender dig til os.
Hvornår er mit indgreb helet?
− Visse operationer tager op til 6 måneder, før al hævelse har lagt sig. Større indgreb kan tage op til et år. Man skal være opmærksom på, at vores biologiske helingsproces er yderst individuel.
Får jeg følelsen tilbage?
− Ja. Midlertidig følelsesnedsættelse er normal.
Jeg vil gerne have garanti for indgrebet, kan jeg få det?
− Det kan ikke lade sig gøre at give garanti for selve indgrebet. Medicin og kirurgi kan aldrig blive en nøjagtig videnskab. En operation indebærer altid en risiko. Et godt resultat er meget afhængigt af, at patienten medvirker og nøje følger de instruktioner, som gives. Derimod kan vi garantere, at vi gør vores yderste, for at dit ophold hos os og dit resultat bliver så optimalt som muligt.
Kan jeg få lavet et computerbillede ved min konsultation?
− Ja, vi laver en såkaldt computersimulering (først og fremmest tænkt som et redskab ved ansigtskirurgi). Dette billede er dog ingen garanti for det færdige resultat, men det er tænkt som et diskussionsobjekt for at se om patient og læge har samme målsætninger med indgrebet.
Jeg er allergisk over for mange fødevarer og skal overnatte hos jer. Findes der mad til mig?
− Ja, det gør der! Nævn det ved bookingen af din operation, så personalet har mulighed for at forberede dette.
Kan min mand/kone overnatte hos mig på mit værelse efter operationen?
− Nej, desværre ikke. Som ved alle operationer kan en akut situation opstå og derfor skal personalet have mulighed for at komme til dit værelse.
Som patient behøver du også ro og hvile efter din operation. Personalet hjælper dog gerne med forslag på egnet ophold i nærheden for dine pårørende.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg før min bookede operation?
− Skulle du blive akut syg fx. dagen før en booket operation, kontakter du klinikken og meddeler dette. Du skal altid sende en lægeerklæring, som bekræfter din sygdom. Vi finder herefter et andet egnet tidspunkt til dit indgreb. Din journal og øvrige dokumenter arkiveres indtil da. Kræver din sygdom længere ventetid tilbagebetales dine penge, eller de beholdes af Akademikliniken indtil din operation kan udføres.
Hvis der er mere end 20 dage til operationen, ringer du og meddeler dette. Du skal også sende en lægeerklæring, som bekræfter din sygdom. Vi finder herefter et andet egnet tidspunkt til dit indgreb. Din journal og øvrige dokumenter arkiveres indtil da.
Kan jeg opereres, selvom jeg ikke er rask?
− Alle patienter bedømmes individuelt. Når du ankommer til os, gennemgår vi din sundhedsstatus for eventuelle sygdomme og brug af medicin. Dette bedømmes siden hen af en ansvarlig narkoselæge i samråd med en kirurg.
Hvorfor skal operationsaftalen indleveres 21 dage før operationen?
− Det er den tid, vi behøver for blandt andet at kunne bestemme, at det rigtige operationspersonale og narkoselæger er til stede for din skyld.
Hvad gør jeg efter operationen, hvis jeg ikke har det godt eller mistænker at noget er galt?
− Sker det på en hverdag ringer du til klinikken og forklarer din situation. Du har altid mulighed for at se en sygeplejerske med det samme, hvis det skulle blive nødvendigt. Når du skal hjem, får du et nyt besøgskort med telefonnummer på den pågældende kirurg. Hvis det er om aftenen ringer du til dette nummer.
Er jeg alene om natten, hvis jeg overnatter?
− Nej. Specialuddannede sygeplejersker er altid til stede og en vagthavende læge er også til rådighed.
Kan jeg få lavet tandblegning eller injektionsbehandling på samme tid i forbindelse med en operation?
− Det kan du helt sikkert. De fleste behandlingsformer, vi udfører på klinikken, kan sagtens forenes.

Presse


